De Store Producenter Halter Bagefter med Jagtudstyr

Jagt er en sport og hobby, der er unik på ret mange områder. Det er mange facetter af det at jage, som man ikke rigtigt kan forstå, hvis man ikke selv har prøvet det. Mange af os jægere oplever derfor, hvor svært det er at få andre til at forstå, hvad der er så fantastisk ved at være på jagt. Det er følelser og oplevelser, som det er svært at sætte ord på. Jagt er en oplevelse der involverer alle sanserne, og som virkeligt får os i kontakt, med vores dybeste og mest basale instinkter. Vi føler en forbindelse til naturen, som de fleste moderne mennesker aldrig nogensinde kommer til at opleve. Disse ubeskrivelige dele af det, at tage på jagt, gør det ikke kun svært at fortælle andre om vores motivation og interesse. Det gør det også svært for udefrakommende, at producere godt jagtudstyr.

De fleste andre sportsgrene har oplevet, at deres udstyr ender med at blive produceret af store producenter. Den første basketball blev nok produceret af en forholdsvist lille og specialiseret basketball-producent. Efterhånden som basketball voksede i popularitet, så blev det lige pludseligt ganske profitabelt at producere basketballs. Det er selvfølgeligt noget de store producenter lægger mærke til, og de hoppede derfor lynhurtigt ind, og begyndte at sælge basketballs billigere end de specialiserede konkurrenter. De kunne altså fuldstændigt overtage markedet. Det samme ser vi med alle mulige forskellige typer sport. Der er et hav af fodbolde, tennisbolde og løbesko på markedet. Det hele produceres af nogle få store producenter, der ikke har specialiseret sig i en eneste af de sportsgrene. De ser bare overfladisk på sporten, og forsøger at dække behovet på tilfredsstillende vis. Det er begrænset hvor mange krav der er til en fodbold, så det er en let proces for disse producenter: og de behøver ikke at have nogen fodboldviden overhovedet.

De store producenter har dog ikke haft succes med at sætte sig på markedet for jagtudstyr. Det er interessant, da jagt jo også er blevet en stor og udbredt sportsgren i dag. Der er altså en stor efterspørgsel på jagtudstyr, og det burde være profitabelt at komme ind på markedet. Problemet er imidlertid, at godt jagtudstyr er en kompliceret affære. Det er svært at sætte ord på, hvad der gør noget jagtudstyr rigtigt godt. Man er nødt til at have erfaring med jagt, før man kan designe ordentligt udstyr.

Det er derfor de store producenter ikke kan konkurrere med eksempelvis Deerhunter. Når Deerhunter producerer tøj og andet jagtudstyr, så gør de det ud fra deres egne erfaringer. Der er tale om en familieejet virksomhed, der har eksisteret i mere end 30 år. De producerer ikke jagtudstyr udelukkende fordi, der er profit at hente. De gør det, fordi deres familie har været passionerede omkring jagt i flere generationer. De har altså en forståelse for brugen og behovet, når det kommer til jagtudstyr.