Den perfekte dag i det fri

Ligesom de fleste andre føler du sikkert, at du har været i en form for hi hjemme bag dine egne fire vægge det sidste års tid. Mange har fundet hobbyer til at fordrive tiden med, og flere har fået en trang til at være mere ude i naturen. Naturens helt store gave er netop, at den er tilgængelig for alle mennesker til alle tider, uanset om verden er i balance, eller om den hærges af en pandemi.

Hvis du er en af dem, der har opdaget eller måske genfundet en glæde for naturen, så er forestillingen om en hel dag i det fri sikkert magisk. Sådan en dag vil jeg nu tage dig med igennem.

Vandreture er det nye sort

Familien er lige vågnet, og I drøfter dagens planer, mens I spiser morgenmad. I vil bruge hele dagen i det fri og opleve alle naturens glæder. I ved, at I vil starte med en vandretur, og så vil I se, hvor dagen bringer jer hen. I pakker jeres rygsække og sørger for at få fleecetrøjer med til jer alle sammen. Uanset vejr og aktivitet er de uundværlige til en dag i naturens tegn.

Vilde aktiviteter

I begiver jer afsted på den planlagte vandretur med fleecetrøjer og alle andre nødvendigheder i rygsækkene. Undervejs kommer I forbi nogle klippeskrænter og får øje på nogle, der klatrer på de stejle klippevægge. Længere væk kan I se nogle, der rappeller ned af klippesiderne. I bliver draget af de vilde aktiviteter og beslutter jer for at kaste jer ud i det. Familiens fleecetrøjer ryger ned i rygsækkene og bliver erstattet af det nødvendige sikkerhedsudstyr til en klatre- og rappelletur.

Fald i søvn under stjernehimlen

Da dagen går på hæld, kommer I forbi en shelterplads i skoven. Alle i familien er trætte efter en aktiv dag udenfor, og I beslutter jer for at slå lejr for natten. I tænder bål og lader roen sænke sig. Solen går ned, og stjerner titter frem på himlen. Vejret bliver køligere, og jeres fleecetrøjer findes igen frem fra rygsækkene. De holder jer varme, mens I sidder i stilhed rundt om bålet og tænker tilbage på en dag fuld af eventyr.